I årevis har man forsøgt at forklare nye generationer, at de skal spise ordentligt. Det er ikke lykkedes. Fedmeepidemien er over os, snart kommer sukkersygeepidemien, og så er der ikke andre end os selv at bebrejde.

Nu prøver vi på en anden måde: Fed i en fart. Går snart i luften med projekt FED I EN FART – hvis man virkelig vil det dér!

Du gider ikke spise sundt? Du hader motion? Super – så bliv fed i en fart. Doktor Tegl hjælper dig … snart.

Doktor Tegl – mit “kunstnernavn” – er endnu ikke helt på plads endnu, men en lille sang er det da blevet til. Tekst og musik af mig, Thomas Teglgaard, som hverken kan spille eller synge, men heller ikke som så mange andre bilder mig ind, at jeg kan nogle af disse dejlige ting.

Næ, men jeg fik programmet GarageBand på min iPad, og så kan jeg pludselig det hele.

Hør bare: FED I EN FART

Der er også oprettet en blogspot: Doktor Tegl

En bemærkning om det, at projektet præsenteres her: Jo, fordi med få undtagelser tjener det et større formål end mange af disse blogs, hvor mere eller mindre tilfældige menneskers meninger om dette eller hint, der angiveligt skulle have med Gud at gøre, kan slippes løs (ingen nævnt, ingen glemt). Sagen er bare, at summen af Guds vilje er, at vi skal tro på Guds søn, Jesus, som gav sit liv for os alle, resten er mindre væsentlige detaljer. Så det kan være en langt større tjeneste for dig selv og dine medmennesker at interessere dig for FED I EN FART.

Eller du kan lade være. Og det forstår jeg udmærket!

I fredags udgav jeg en lille e-bog om psykopati og narcissisme. Titlen er HENSYSLØS EGOISME, og hovedbudskabet er, at skønt vi ikke alle er psykopater (og hurra for det!), så bor “psykopat-kimen” i os alle.

I redigeringen skar jeg de afsnit fra, der omhandlede den åndelige baggrund. Nogle få afsnit tillader jeg mig dog at bringe her (dermed også en slags forklaring, hvis en og anden tænker, at det følgende er lidt “springende”; i øvrigt kan egentlige læseprøver fra bogen downloades hos netboghandlerne.)

Sandheden – og sand erkendelse

Om man så studerede hele sit liv i håbet om at forstå verden, ville man aldrig komme sandheden nærmere, hvis ikke man søgte den det rigtige sted.
Sandheden, hvad er det?
Lad mig spørge på en anden måde: Sandheden, hvem er det?
Det er Jesus Kristus, Guds søn, verdens herre og frelser, verdens dommer. Han siger om sig selv, at han er vejen, sandheden og livet. Min påstand er, at hvis ikke man er forenet med ham i troen, så vandrer man gennem denne verden som med bind for øjnene. Man vil aldrig have nogen chance for sådan for alvor at begribe, hvordan alting er skruet sammen. Når man tror, man har gjort en stor opdagelse, og det kan da meget vel være, at man er faldet over et og andet vigtigt, så er hele den grundlæggende fortolkningsnøgle skjult for en. Det er forklaringen på naturvidenskabens og arkæologiens og teologiens mange vildfarelser – og det er forklaringen på, at man aldrig helt har forstået, hvad en psykopat er for noget.

Gud versus ICD-10

Lad mig gøre én ting klart: Gud skabte verden. Han skabte universet, jorden, dyr, planter og som kronen på værket: mennesket. Først derefter opstod psykiatrien. Den opstod i menneskers, i skabningers, hoveder som tanker, der skulle blive til redskaber i behandlingen af mennesker, som har det svært med netop deres tanker og følelser.
Gud er ikke underlagt psykiatrien. Hvis de forklaringer, han giver i Bibelen, strider imod ICD-10, så tillader jeg mig altså at holde mig til Guds forklaringer. Jeg er helt med på, at jeg som ansat på et sygehus skal underordne mig de herskende behandlingsregimer, men nemt har det ikke altid været at bevare samvittigheden intakt.
Står der da noget i Bibelen om psykopati? Nej, ordet bruges ikke, og ingen af de bibelske skrifter hævder at være lærebøger i nogen som helst menneskelige videnskaber, heller ikke psykiatri, men blot et hurtigt blik over de mange sider, forsikrer os om, at Gud i endog ganske nøjagtige detaljer har beskrevet de samme symptomer, som psykopaten og hans omgivelser lider under.

Eksempler fra Bibelen: Ikke så meget hvad man gør, men hvad man gør med det, man gør

Når Bibelen beskriver synden, så er det ikke som nogen lille ting. Da Adam og Eva spiser af det forbudte træ, udvises de af Edens Have. Da Kain slår sin bror ihjel, bliver han fredløs og flygtning. Da Kam gør grin med sin far, forbandes hans søn Kana’an med frygtelige konsekvenser for hele slægten.
Da menneskene blev talrige på jorden, fortrød Gud, at han havde skabt dem, og han konkluderede, at deres ondskab var stor, og at alt, hvad de ville og planlagde dagen lang, kun var ondt. Derfor udslettede han dem i den store vandflod, kun Noa og hans nærmeste familie overlevede.
Og sådan kunne vi fortsætte med Babelstårnet, Sodoma og Gomorra, Abrahams løgne og hans hustrus vantro, krig og oprør, slaveri og flerkoneri. Og vi er slet ikke færdige med Første Mosebog. Lige fra begyndelsen har synden været beskrevet som den store forbandelse her i tilværelsen, og Gud skjuler hverken noget for Adam og Eva eller os: Synd forpester vores tilværelse, den fører til død, og der er kun én ting at gøre med den, og det er at bekende den for ham, der engang skal dømme os, at bede ham tilgive os for Jesu skyld.
Synden, vores synd, din og min, al den ondskab, vi mennesker udøver, er selve årsagen til, at Gud anså det for nødvendigt at lade sin elskede søn blive menneske og lade os korsfæste ham.
Hvor kan nogen da mene, at han nok ikke tager det så nøje, hvad vi render og laver af gale ting, så længe det ikke lige, så vidt vi kan se, skader andre mennesker? Synd er synd. Gud vil, når tiden er inde, sørge for at bortskaffe alt, selv den mindste lille detalje, som ikke er fuldstændig efter hans vilje og dermed fuldendt, helligt og rent. Ikke den allermindste lille bitte synd har adgang til Guds rige. Budskabet er ganske klart: Han, som har sagt, at vi ikke må stjæle, han har også sagt, at vi ikke må slå ihjel. Jesus har præciseret, hvad indholdet i loven er: Vi skal elske Gud af hele vores hjerte og hele vores sjæl og med hele vores styrke. Vi skal elske vores næste som os selv. Et begærligt blik op naboens kone er nok. En nedladende kommentar om det menneske, som alle i forvejen føler sig generet af på arbejdspladsen. En lille, såkaldt hvid nødløgn. At køre 81 km/t på strækninger, hvor man kun må køre 80.
Magter vi ikke at leve det perfekte liv, er vi skyldige for Guds domstol.
At vi altså alle synder, fremgår tydeligt af Bibelen. Hvad der imidlertid også fremgår ganske tydeligt af Bibelen, er, at det vigtigste ikke er, hvilke synder vi begår. Naturligvis er der forskel på, om man surfer porno på nettet eller slår en hel skoleklasse ihjel, men vi mennesker har det med at dømme om ting, vi ikke forstår. Om den ene synd er større end den anden, er faktisk mindre interessant at beskæftige sig med, end hvad vi gør med synden.
Tænk på Saul, Israels første konge. Helt ærligt: Jeg synes ikke, at det, han gjorde, er i nærheden af så slemt som Davids forbrydelser. Vi læser om, hvordan David virkelig den ene gang efter den anden er en slyngel: han myrder, han bedriver hor, han lyver osv. Alligevel fremstår han gennem resten af Bibelen som en mand efter Guds hjerte, mens Saul, som ville det så godt fra begyndelsen af, blev forkastet. Hvorfor? Jo, fordi David bekendte sin synd for Gud, han ydmygede sig både for Gud og mennesker. Det var vigtigere for ham at erkende sine fejltrin og ikke leve som en hykler for Gud, end hvad andre mennesker inklusiv ham selv måtte mene om det ydre. I en salme beskriver han, hvordan han havde det i perioden efter tragedien med Batseba og Urias; han var ved at gå til af dårlig samvittighed, så da profeten Natan mindede ham om det, han havde gjort, erkendte han det straks og fik efterfølgende Guds tilgivelse. Saul, derimod, forsøgte at bortforklare sin synd. Deri består den store forskel på de to.
Gennem hele Bibelen finder vi dette underlige begreb forhærdelse. Gud forsøger at trænge igennem til et menneske, og når han gør det, kan der ske ét af to: Hun kan enten ydmyge sig for Gud og, hvis det er påkrævet, også for mennesker, eller hun kan stå Guds Ånd imod. Hun kan ignorere samvittighedens røst. Hvad gør Gud da? Han prøver igen. Og igen. Han kan tage drastiske midler i brug. Formålet er at vække synderen til liv, så hun indser, at hun er fortabt, hvis ikke hun omvender sig. Men insisterer synderen på at blive i synden, undskylder hun den, eller forsvarer hun den ligefrem, så sker der til sidst det, at besøgelsestiden er slut, og Gud forlader det menneske.
Guds ord vækker enten til opgør og liv eller også til forhærdelse og død. Når vi i Romerbrevet læser om de mennesker, som Gud har hengivet til deres kødelige lyster, så handler det netop om, at eftersom de ikke har villet have med Gud at gøre, har han overladt dem til sig selv. Det er de måske nok umiddelbart taknemmelige for – de færreste danskere, der lever et udsvævende liv, ønsker vel at være beriget med dårlig samvittighed over det – men den dag kommer, hvor de indser, at de har samlet sig vrede til vredens dag. Fortabelsen venter dem, og det gør den ikke, fordi de er større syndere end os andre, men fordi de ikke ville ydmyge sig for Gud, ikke erkende deres skyld, ikke lade Jesus bære også deres byrder.
Man kan med nogen ret sige, at hele budskabet i Bibelen kan sammenfattes i sætningen: At gøre synden stor for at nåden ved Kristi blod kan få lov at være så meget større.

I 2004 udkom romanen UDDRIFT – og sikke en masse ballade det førte med sig! Kort fortalt handler denne thriller om en kvinde, som indlægges på en psykiatrisk afdeling. Man mener, at hun er psykotisk, men det viser sig, at hun er besat af dæmoner. Eftersom jeg på det tidspunkt var ansat på en psykiatrisk afdeling, var det for især medierne vanskeligt at adskille forfatter-Thomas fra læge-Thomas. Tjah, og så pludselig havde jeg fået det ærgerlige kælenavn Dæmonlægen.

Og lad mig da bare skrive det her: Selv om jeg faktisk tror, at dæmoner kan besætte mennesker, så har jeg som læge IKKE drevet nogen ud, IKKE henvist til dæmonuddrivende præster, ikke … Nej, jeg gider ikke kommentere alle disse mærkelige beskyldninger.

Hvad jeg derimod meget gerne vil her er at annoncere, at jeg netop har udgivet UDDRIFT som e-bog. Priserne i de forskellige boghandlere varierer noget; de to billigste har jeg foreløbig fundet her (57 kr.) og her (55 kr.).

Hvad er en e-bog? Det er en bog, du kan læse på din computer, din smartphone, iPad … eller hvad du nu har. Du kan også vælge at skrive den ud på papir. Men med en god skærm fungerer det faktisk rigtig godt!

Uddrift

For cirka ti år siden udkom OM MENNESKERETTIGHEDER, NISSER OG ANDRE IRRITAMENTER på Lohses Forlag. Den blev trykt (og solgt) i 2000 eksemplarer og har været udsolgt længe efterhånden.

Det er nu muligt at downloade den som e-bog ganske gratis på

TT Press

Hvad den handler om? – Lidt af hvert, faktisk! Men først og fremmest om Gud, som sendte sin søn, Jesus, til jorden for at opsøge og frelse det fortabte menneske. Dig og mig.

E-bøger kunne vist godt gå hen og blive det nye sort. I hvert fald er markedet eksploderet i USA, og hvis tingene går, som de plejer, betyder det, at det også vil gå sådan her i Danmark. Derfor forsøger jeg nu at være lidt på forkant med begivenhederne og er gået online med TT Press, en platform for download af e-bøger.

Nu kan det være, at du ikke lige er klar over, hvad en e-bog er. Det skal du ikke være ked af; jeg er sådan set også kun lige ved at finde ud af det. Kort sagt: det er en bog, som ikke eksisterer som noget med papir omsluttet af kagepap, i stedet er det en bog-fil, som du downloader til din smartphone, iPad, pc … eller hvad du nu har. Du skal have en e-bogslæser, dvs et program, der kan aflæse e-bogen, og som kan hentes gratis på internettet, hvis det da ikke allerede er installeret – og så er det ellers bare at komme i gang. I din telefon kan du nu have hundredevis af romaner, faglitteratur og alt muligt andet.

Det er naturligvis de unge, der går forrest. Denne fagre nye verden er først og fremmest deres. Derfor har jeg lagt Lille Ib ud til fri download. Den udkom oprindeligt som en forløber for andagtsbogen Ib. Der skal være noget ordentligt og opbyggeligt at hente derude i cyberspace. Også bogen Om antenner og rockere … kan downloades gratis.

I dag udkommer mit opus magnum om babelstårnet: Tårnet i Sinear. Efter fire års arbejde (sådan cirka) er det rart endelig at få lov at ‘slippe’ det.
Så hvis du har mod på at læse 735 siders slægtsroman, så køb bogen eller bestil den på biblioteket. Du kan også klikke dig ind på hjemmesiden og læse lidt om baggrunden. Første del af romanen – otte kapitler – er lagt ud som ‘teaser’.

Så er hele første del, dvs. otte kapitler, af TÅRNET I SINEAR (udkommer 20. maj) lagt ud på nettet – og nu lover jeg at lade være med at besvære jer med flere kapitler foreløbig!

Klik på

Første del af Tårnet i Sinear

og læs på computeren eller print ud (eller lad være med at gøre nogen af delene, det bestemmer du naturligvis selv).

Romanen handler om babelstårnet, og de, der læser sig igennem første del, spørger måske: Øh, hvor er det dér babelstårn? Der er da hverken noget om tårne eller babel eller sprogforvirring!

Og det er fuldstændig korrekt: Første del er på otte kapitler – et for hver af de otte personer, som overlevede syndfloden. Der står intet som helst om selve babelstårnet. Men vil man forstå, hvad babel og babelstårnet er for noget, må man forstå noget af alt det, der er gået forud.

Så kan man selvfølgelig sige: Sådan er det vel med alting. Man må kende baggrunden – men hvorfor så begynde med Noa? Hvorfor ikke fortælle om tiden i arken, om Den Gamle Verden, om Adam og Eva, om skabelsen, om tiden før skabelsen? Eller hvorfor ikke begynde med, at de slår sig ned i Sinear og får tanken: Hey, lad os bygge et eller andet vildt!

Tjah, et eller andet sted skal man jo begynde, og hvorfor ikke begynde dér, hvor menneskeheden tager Den Nye Verden i besiddelse. Det er forfatterens håb, at man efter endt læsning (ikke blot af første del, men af hele romanen) aner, hvorfor romanen begynder lige præcis dér, hvor Noa åbner døren ud til Den Nye Verden.

Så er det ved at være konfirmand-tid. Men hvad vil det egentlig sige at blive konfirmeret?

Den lange version (dvs. 64 letlæste bogsider) finder du i KONFIRMANDBOGEN, som du kan læse mere om på

Konfirmandbogens hjemmeside

Den korte version er, at vi i dåben blev døbt til at tilhøre den korsfæstede og opstandne Jesus Kristus, som gik i døden for vore synders skyld. Vi blive begravet med ham og er opstået med ham. Med ham har vi evigt liv, så sandt vi bliver bevaret i troen på ham.

Ved konfirmationen bekræfter vi dette forhold … muligvis en lidt fjollet anordning, eftersom Gud aldeles ikke behøver bekræfte noget som helst. Dåbens betydning står fast og er evig gyldig, eftersom den er Guds værk. Når konfirmationstraditionen holdes i hævd, skyldes det da heller ikke Guds behov for at bekræfte sine løfter, men vores behov for at blive mindet om dåbens betydning samt en stillingtagen til netop dette: Ønsker jeg som konfirmand at blive i dette forhold? I dåben skænkede Gud mig alt, men hvad betyder det for mig? Tror jeg? Ønsker jeg at tro?

Jeg mistænker ingen for kun at lade sig konfirmere for at få fest og gaver og en ekstra fridag … nå ja, at det for nogen forholder sig sådan, kan man vel ikke udelukke. Jeg mistænker heller ingen præster for i deres konfirmationsforberedelse at udelade væsentlige dele af den kristne tro … nå ja, om der skulle være præster, som ikke ligefrem lærer, at de bibelske skrifter er Guds ord, at Jesus virkeligt og fysisk opstod fra de døde, at fortabelsen er en mulighed o.lign. “besværligheder ved den kristne tro”, kan man vel ikke udelukke. Men hvordan det nu end forholder sig med den enkelte, har jeg i KONFIRMANDBOGEN forsøgt at sammenfatte, hvad man som konfirmand bekræfter i kirken.

Religion.dk har spurgt os panel-folk, hvem Jesus var. Mærkeligt spørgsmål, egentlig, eftersom Jesus vel altid har været og altid vil være og alligevel er begyndelsen og enden.

Læs her og kommentér endelig:

Jesus – vort eneste håb